Tidligere udsendte Newsletters

7/6 2010 - Newsletter fra HeidiHersom.dk juni 2010

Newsletter juni 2010

 
 
Intro juni
Endelig endelig juni og - officielt på kalenderen - sommer.
 
Solen, lyset og varmen giver os energi, og mange får lyst til udendørs aktivitet.  Det er supervigtigt at følge denne impuls - især for de stressramte og deprimerede.
 
Det er nu og de næste 3 måneder at vi skal suge til os af lys og luft - så god fornøjelse med udendørsaktiviteterne!

 
Fra min praksis: Den svære jobsøgningsproces
Et gennemgående tema i min praksis i den forgangne måned har været jobsøgning. Mange sygemeldte klienter har i perioden opnået afklaring og sjælero. Nogen har ønsket at vende tilbage til deres tidligere jobs. Andre (heriblandt også en gruppe afskedigede medarbejdere) har ønsket at påbegynde processen med at finde et nyt job.
 
Som jobsøgende ønsker man jo det perfekte match for sin næste ansættelse. Er man som jobsøger afklaret med punkterne nedenfor, er man nået langt i processen mht at finde - om ikke det perfekte - så i hvert fald et godt match:
  • Jobindhold. Er du specialist eller generalist? Ønsker du lederansvar? Hvilket fagområde søger du? ( salg, marketing, økonomi, IT, HR osv)  Er du bedst til at skabe forandringer, fastholde eller opbygge? Hvilket af dine tidligere jobs var du gladest for, og hvad var kendetegnende for jobindholdet?
  • Virksomhed. Dansk eller international virksomhed? En virksomhed i vækst eller en som skal skære ned og omstrukturere? Kan du li' kaos eller stabilitet?
  • Virksomhedstypen. Er du til gamle hæderkronede virksomheder, hvor du må tilpasse dig virksomhedskulturen og arbejdsgangene, eller er du entreprenøren der vil opbygge og skabe nyt? Er du til strategier, det taktiske, det handlingsorienterede eller det praktiske?
  • Personlige krav og vilkår. Transporttid? Rejseaktivitet? Jobklausuler? Videreuddannelse? Hvordan skal din leder være som person? Lønniveau og andre krav til kompensations-pakken.
 
Gå i tænkeboks og reflektér over ovenstående, og vær åben overfor anden inspiration der måtte komme fra din underbevidsthed. En gennemarbejdet og forberedt jobsøgning fører til bedre ansættelser, end hvis man blot har søgt på må og få uden fokus.

 
"Har du stadig ledige tider inden sommerferien"...
.....er et spørgsmål jeg får stillet flere gange om dagen i øjeblikket!
 
Og ja, det har jeg - omend i begrænset omfang. Så ring til mig så snart du eller din virksomhed har behovet, så finder vi en løsning.
 
Et andet spørgsmål der dukker op ofte er, om jeg snart genoptager de guidede meditationer, med plads til 8 deltagere ad gangen. Dertil kan jeg også svare ja - til august starter disse arrangementer op igen. Tjek mit næste newsletter!
 
 

August 2011


Februar 2011


November 2010


September 2010


August 2010


Juli 2010


Juni 2010


Maj 2010


Marts 2010


Februar 2010


Januar 2010


December 2009


November 2009


Oktober 2009


September 2009


August 2009


Juli 2009


Juni 2009


Maj 2009


April 2009

Heidi Hersom Rådgivning | Grundtvigsvej 27C, 1.tv., 1864 Frederiksberg C  | Tlf.: 40 30 17 61 | hhersom@me.com