Jeg ser et stigende antal klienter i min praksis der har problemer med usund negativ perfektionisme.
At være perfektionist, eller have perfektionistiske personlighedstræk, er almindeligt anerkendt i psykologisk teori.
Er man perfektionist kræver man det perfekte af sig selv – man er sin egen indre slavepisker. Man kan være perfektionistisk i større eller mindre grad – og de fleste mennesker kan ikke sige sig fri for at have en grad af perfektionisme. Heller ikke jeg!
Perfektioniske behøver ikke kun at være negativt; normal eller positiv perfektionisme giver drivkraft til at gennemføre store bedrifter, og opnå sine mål, samtidigt med at man er tilfreds med sig selv, når bedriften eller målet er nået.
Perfektionismen bliver derimod patologisk eller negativ når pågældende aldrig bliver tilfreds med sin egen indsats, men altid synes at han/hun kunne have gjort tingene bedre. Hos en sådan klient er der rigtig meget indre negativitet og en streng ’indre kritiker’. Klienten bliver sin egen værste fjende, og jeg ser en del klienter i denne kategori med ”Alt eller Intet syndromet” – forstået således at klienten betragter sine handlinger og resultater som enten perfekte eller helt ubrugelige. Der er ingen mellemvej.
Terapeutisk er løsningen for disse klienter at hjælpe dem med at sætte realistiske mål, samt gennem samtaleterapien at få bearbejdet den enorme angst for fiasko, som de bærer rundt på.
Har du problemer med en negativ perfektionisme, så søg hjælp. Depression er en hyppig følge af ubearbejdet negativ perfektionisme.
Har du en snert af positiv perfektionisme, så lav en aftale med dig selv om ikke at være så hård mod dig selv. Som jeg har skrevet før i dette Newsletter, skal du huske at være din egen bedste ven!
