|
|
|
|
|
|
|
|
|
Information før du påbegynder et terapiforløb |
|
|
|
|
Generel information og retninglinier til nye klienter :
Følgende skal man som klient hos mig være indforstået med som en slags 'kontrakt' inden et terapiforløb startes.
Formål
Formålet med at gå i samtaleterapi hos mig er:
• at få afdækket og afklaret årsager til begrænsninger og problemstillinger i dit liv,
• at du gennem processen lærer dine faldgruber og ressourcer at kende,
• at du lærer at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,
• at du kommer i kontakt med din indre glæde og kommer videre i dit liv .
Typiske forløb
• Ingen terapiforløb er ens, men generelt kan jeg sige at der skal bruges minimum 8-10 sessioner for at kunne opnå noget af ovenstående. Jeg anbefaler at de første 4-5 sessioner ligger tæt. På disse første sessioner danner jeg mig et overblik over din historie og aktuelle problemer. Herefter vil der typiske gå 10-14-21 dage mellem sessionerne.
• Nogen klienter går i terapi i årevis, andre har korte forløb på 3-4 måneder.
Vær opmærksom på
• at det er mig der er 'ordstyrer' og har overblik over den 'dagsorden' jeg lægger for terapiforløbet, og således bestemmer jeg grænserne for terapien,
• at det er dig som klient der gør arbejdet. Jeg er din vejleder, der yder dig støtte, men jeg kan ikke ”fixe” dit liv,
• at du kan få en forværring af de akutte svære følelser lige når du starter i terapi. Det lægger sig dog hurtigt igen.
• at det kræver energi at gå igang med terapi, og at du i den første periode bør passe din søvn, undgå overdreven indtagelse af rusmidler og generelt sørge for at leve sundt.
• at jeg har tavshedspligt om det der bliver drøftet i konsultationen
Ved Parterapi skal begge parter møde op ved hver session
Første session
Første session er en visitationsproces hvor vi kan se hinanden an, inden vi går videre i et forløb. Du mærker om du synes du har tillid til mig, og om der er god kemi mellem os, og jeg vurderer om jeg mener jeg kan hjælpe dig. F.eks. er en klient med en decideret psykiatrisk diagnose udenfor mit kompetencefelt, men jeg kan henvise til andre behandlere i sådanne tilfælde. En sådan indledende visitation giver tryghed både for dig som klient, og for mig som behandler.
Priser og betaling
Betaler du pr gang skal betaling ske kontant ved hver session. Hav altid lige penge med, da jeg ikke altid har byttepenge.
Betaler du eller din virksomhed for et 10-kort, skal dette betales senest dagen før 2. session, eller kontant ved 2. session
10-turs kort bedes indbetalt via bank: Nykredit Bank, reg.nr. 8113 konto 5489328.
Aftaler, afbud og kontakt
• I slutningen af hver session aftales altid hvornår næste session skal finde sted, medmindre forløbet afsluttes,
• Afbud skal meddeles senest 24 timer før den aftalte session, ellers betales fuld pris,
• Jeg kan kontaktes telefonisk på hverdage for tidsbestilling eller kort afklaring af akutte opståede problemer,
Hvor foregår det
Samtaleterapien finder sted i rolige omgivelser på Grundtvigsvej 27C, 1.tv, 1864 Frederiksberg C.
Grundtvigsvej ligger centralt på Frederiksberg, nær Frederiksberg rådhus og Falkoner Centeret. Der er gode parkeringsforhold (2 timers fri parkering) og 5 minutters gang til Frederiksberg Metrostation.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|